Isoleringsjakke: dun eller syntetisk fyld?

Dun og syntetisk fyld side om side

Dun

Dun er de bløde fjer under fuglenes yderfjer. De holder på luft, og det er luften, der isolerer. Kvaliteten angives med fill power, som måler, hvor meget plads en bestemt mængde dun fylder. Højere tal betyder mere luft og dermed mere varme pr. gram. Mange jakker ligger mellem 600 og 700, mens over 800 er meget højt og typisk dyrere.

Ulempen er fugt. Når dun bliver vådt, klumper det, og varmen falder markant. Nogle producenter behandler dunet, så det tåler fugt bedre, men det gør det ikke vandtæt.

Syntetisk fyld

Syntetisk fyld består af polyesterfibre, der efterligner dunets struktur. Det er lidt tungere og fylder mere for samme varme, men det bevarer en del af isoleringsevnen, når det er fugtigt, og tørrer hurtigere. Fyldet findes både som sammenhængende plader, der er lette at sy og holder formen, og som løse fibre, der minder mere om dun og kan pakkes mindre. Mængden angives nogle gange i gram pr. kvadratmeter. 60 til 100 gram er let isolering til aktivitet og mellemlag, mens over 100 gram er en varm jakke til stillestående brug.

Sammenligning

• Varme pr. gram: Dun er bedst.
• Fugt: Syntetisk fyld er bedst.
• Pakstørrelse: Dun fylder mindst.
• Pris: Syntetisk fyld er typisk billigere.
• Pleje: Syntetisk fyld er lettere at vaske.

Dyrevelfærd kan også spille ind. Ser du efter dun, kan du kigge efter certificeringer som RDS (Responsible Down Standard), der stiller krav til, hvordan dunet er produceret.

Sådan bruger du isoleringsjakken i lag

En isoleringsjakke fungerer bedst som ét lag blandt flere. Tættest på kroppen sidder undertøjet, som transporterer fugten ud, derefter kommer varmen fra isoleringen, og udenpå beskytter en tæt jakke mod regn og blæst. Isoleringsjakken kan være dit mellemlag, eller den kan ligge over en tynd midlayer på særligt kolde dage.

Det praktiske er, at du kan tilpasse varmen. På en kold gåtur i tørt vejr er isoleringsjakken nok som yderste lag. Begynder det at regne, tager du skaljakken udenpå, så fyldet holder sig tørt.

Sådan undgår du at blive for varm

Isoleringsjakker er lavet til lav aktivitet: pauser, gåture, ventetid og aftener i lejren. Løber du, cykler du hårdt, eller går du op ad bakke, bliver du hurtigt for varm. Tag jakken af under hård aktivitet, og tag den på igen, så snart du stopper. Det holder både jakken og tøjet under den tørre.

Til hård aktivitet i kulde er en vindjakke eller en åndbar softshell ofte bedre end en isoleringsjakke. Læs mere om princippet i guiden til baselayers.

Pasform, detaljer og pleje

En isoleringsjakke skal sidde tæt nok til at holde på varmen, men ikke så stramt, at fyldet trykkes sammen. Sammenpresset fyld isolerer dårligere, fordi der er mindre luft. Skal jakken bruges under en skaljakke, så tjek, at den kan være der, uden at ærmerne strammer.

Detaljer, du bør tjekke

• Hætte: Giver meget varme for lidt vægt, men er unødvendig, hvis du altid har en skaljakke med hætte udenpå.
• Kamre: Syede kamre holder fyldet på plads. Sømmene kan dog give kolde striber, hvor der ikke er fyld.
• Pakbarhed: Nogle jakker kan pakkes ned i deres egen lomme, hvilket er praktisk i rygsækken.
• Yderstof: Et let vandafvisende yderstof klarer en kort byge, men erstatter ikke en regnjakke. Et tyndt, glat stof er let, men kan rives på grene og klipper, mens et kraftigere stof holder bedre i skov og fjeld.

Vask efter vaskemærket. Dunjakker vaskes ofte med et særligt dunvaskemiddel og tørres i tørretumbler på lav varme med et par tørrebolde, så dunet ikke klumper. Syntetiske jakker tåler typisk almindelig skånevask. Opbevar jakken løst ophængt og ikke sammenpresset i en lille pose, så fyldet bevarer sin spændstighed.