Skiundertøj: uld eller syntetisk?

Uld eller syntetisk: hvad er forskellen?

Skiundertøj er det inderste lag i lag på lag-princippet. Opgaven er at holde huden tør og varm, så de næste lag, mellemlaget og skaljakken, kan gøre deres arbejde. Materialet afgør, hvordan det sker.

Merinould

Merinould er fine uldfibre, der ikke klør som almindelig uld. Fibrene kan optage en del fugt inde i selve fiberen, før de føles våde, og de isolerer stadig, når de er fugtige. Det er en fordel på pisten, hvor du skifter mellem at køre ned, hvor du sveder, og at sidde i liften, hvor du kan blive kold.

Uld lugter også mindre end syntetiske stoffer efter flere dages brug. Til gengæld tørrer uld langsommere, er mindre slidstærk og koster mere. Ren uld kan desuden føles for varm, hvis du arbejder hårdt i mildt vejr.

Syntetisk

Polyester og polypropylen optager næsten ingen fugt selv. Sveden ledes ud gennem stoffet til næste lag, og undertøjet tørrer hurtigt. Det er slidstærkt, tåler vask godt og er som regel billigere.

Ulempen er lugt. Bakterier trives i syntetiske fibre, så undertøjet skal vaskes oftere. Bliver det gennemvådt, føles det koldere end uld.

Blandinger

Mange producenter blander merinould med polyester eller nylon. Det giver uldens varme og lugtfrihed sammen med syntetisk styrke og hurtigere tørring. En blanding er et godt kompromis, hvis du kun vil have ét sæt.

Hvorfor ikke bomuld?

Bomuld suger sved op og holder på den. Et vådt bomuldslag ligger koldt mod huden, så snart du stopper, og det når ikke at tørre i løbet af en dag på pisten. Det gælder også T-shirten under skiundertøjet og sokkerne i støvlerne. Gem bomulden til aftenen.

Hvilken tykkelse skal du vælge?

Tykkelsen på uldundertøj angives ofte i gram pr. kvadratmeter (g/m²). Jo højere tal, jo tykkere og varmere stof. Syntetisk undertøj bruger ofte betegnelser som let, middel og tung i stedet.

• Let (cirka 150 til 200 g/m²): til forår, mildt vejr og hård aktivitet som langrend og toppe-ture.
• Middel (cirka 200 til 260 g/m²): det mest alsidige valg til almindeligt pisteskiløb i Alperne fra december til marts.
• Tung (over cirka 260 g/m²): til streng kulde, til dig, der fryser let, og til lange dage med meget stilstand i liften.

Tænk også på, hvad du har udenpå. Har du en tyk, foret skijakke, er et let eller middel undertøj ofte nok. Bruger du en tynd skaljakke, skal varmen komme fra undertøjet og mellemlaget. Det er bedre at kunne tage et lag af end at fryse hele dagen.

Mange vælger et middel sæt til hele ferien og et ekstra let sæt til varme dage i marts. Så har du også noget tørt at skifte til.

Hvordan skal skiundertøj sidde?

Skiundertøj skal sidde tæt på kroppen uden at stramme. Det skal røre huden, ellers kan det ikke lede sveden væk. Er det for løst, samler der sig fugtig luft mellem huden og stoffet, og du bliver kold, når du står stille.

Tjek ærmer og ben. Trøjen skal gå ned over håndleddet, når du strækker armene, og bukserne skal gå ned til anklen uden at ligge i folder inde i skistøvlen. Folder under støvlen giver trykmærker. Lange underbukser bør derfor slutte lige over støvleskaftet, og skistrømperne tager over derfra.

Halsen er et sted, hvor varmen let slipper ud. En tynd halsedisse i uld eller syntetisk lukker hullet mellem undertøjet og jakken og kan trækkes op over hagen i liften.

Vælg flade sømme ved skuldrene, hvis du bærer rygsæk, og en lidt længere ryg på trøjen, så den ikke kryber op, når du bøjer dig frem.

Vask uld på uldprogram ved lav temperatur og uden skyllemiddel. Syntetisk kan tåle almindelig vask, men skyllemiddel kan sætte sig i fibrene og gøre dem dårligere til at lede fugt.