Knæbandage til sport: hvornår giver det mening?

De fire typer knæstøtte

Elastisk knæbandage

Den mest almindelige type er et rør af elastisk stof, der trækkes over knæet. Den giver kompression og varme og bruges af mange som tryghed under træning. Den er tynd nok til at sidde under tights og lange bukser og fylder ikke meget i træningstasken. Nogle modeller har en silikonering omkring knæskallen, der giver lidt ekstra støtte og holder bandagen på plads.

Knæstrop

En smal strop, der spændes lige under knæskallen. Den bruges især af løbere, springere og padelspillere, som synes, stroppen giver en god fornemmelse under knæskallen. Dokumentationen for effekten er begrænset.

Bandage med skinner

Bandager med skinner eller hængsler i siderne begrænser bevægelsen mere. Det er en type bandage, der bør vælges i samråd med en læge eller fysioterapeut.

Knee sleeves til styrketræning

Tykke sleeves i neopren, ofte 5 til 7 mm, som holder knæet varmt og giver støtte i bunden af en squat. De er populære i powerlifting og crossfit og er noget andet end knæbind, der vikles stramt for at give ekstra spændstighed.

Hvornår giver en knæbandage mening?

De fleste bruger en knæbandage af én af tre grunde:

• Komfort og varme: mange synes, at kompression og varme gør træningen mere behagelig, især i kulde.
• Tryghed: en bandage kan give en følelse af stabilitet, som gør det lettere at koncentrere sig om træningen.
• Tunge løft: knee sleeves holder knæet varmt og giver støtte i bunden af tunge squats.

En bandage er et støtteprodukt og ikke en behandling. Dokumentationen for, at en bandage forebygger skader hos raske knæ, er begrænset, så opvarmning, en fornuftig træningsmængde og styrketræning er vigtigere for de fleste.

Har du smerter i knæet, eller er du kommet til skade, så tal med en læge eller fysioterapeut, før du vælger bandage. Det er ikke noget, en bandage eller en artikel kan vurdere. Læs mere om løberknæ i ordbogen, hvis du vil vide, hvad begrebet dækker over.

Styrketræning for ben og hofter

En bandage erstatter ikke træning. Styrketræning af lår, baller og hofter er en fast del af træningen for mange løbere, springere og boldspillere, fordi stærke ben gør det lettere at løbe, lande og skifte retning med god kontrol.

Et enkelt program, du kan lave hjemme to til tre gange om ugen:

1. Squat: 3 sæt af 10 til 15 gentagelser. Gå så dybt, du kan med god kontrol, og hold knæene i linje med tæerne.
2. Udfald: 3 sæt af 8 til 10 gentagelser på hvert ben, enten på stedet eller gående.
3. Step-ups: træd op på et trin eller en kasse i knæhøjde, 3 sæt af 10 på hvert ben.
4. Bækkenløft: lig på ryggen med bøjede ben, og løft hoften, 3 sæt af 12 til 15.
5. Sideliggende benløft med elastik: 3 sæt af 15 på hver side for musklerne på ydersiden af hoften.

Øg gradvist belastningen med en tungere elastik, håndvægte eller flere gentagelser, når øvelserne bliver lette.

Øg også løbe- og træningsmængden gradvist, så kroppen kan følge med. Se et samlet program i artiklen om styrketræning for løbere.

Størrelse, pasform og pleje

Mål omkredsen af benet det sted, producenten angiver, typisk lige over eller under knæskallen med strakt ben. Størrelserne varierer fra mærke til mærke, så følg altid producentens tabel. Ligger du mellem to størrelser, vælger mange den største til løb og den mindste til løft.

Bandagen skal sidde fast uden at glide, men den må ikke klemme, give dybe mærker eller få underbenet til at sove. Til løb vælger de fleste en tynd elastisk bandage eller en strop, fordi tykke sleeves bliver for varme. Til styrketræning er det omvendt: her er en stram og tyk sleeve populær, fordi den giver mest varme og støtte i bunden af en squat.

Vask bandagen efter producentens anvisning, typisk i hånden eller på et skånsomt program ved lav temperatur, og lad den lufttørre. Varme fra radiator og tørretumbler kan ødelægge elastikken. Skift den, når den er blevet slap og ikke længere sidder fast.