Maraton

Kort fortalt

Maraton er et løb over 42,195 kilometer og den klassiske lange distance i løb. Distancen kræver udholdenhed, en struktureret træning og en plan for energi og væske undervejs.

Navnet stammer fra legenden om budbringeren, der løb fra Marathon til Athen. Distancen blev fastlagt til 42,195 km ved de olympiske lege i London i 1908 og blev standard i 1921. I dag løber hundredtusinder af motionister maraton hvert år.

De fleste motionister gennemfører på mellem 3 timer og 30 minutter og 5 timer. Udfordringen er ikke kun konditionen, men også at have energi nok til de sidste kilometer, hvor mange “rammer muren”, når glykogenlagrene er ved at være tømt.

Træning til maraton

Et typisk program varer 16 til 20 uger for løbere med et grundlag på 25 til 30 km om ugen. Det består af mange rolige ture, en lang tur, der gradvist bygges op til 30 til 34 km, samt tempoløb og intervaller. De sidste 2 til 3 uger trappes mængden ned.

Energi og væske

Mange sigter efter 40 til 90 gram kulhydrat i timen fra energigels og sportsdrik. Kulhydratladning de sidste 1 til 2 dage fylder lagrene. Test alt på de lange træningsture. Se halvmaraton og maraton og carb loading.

Fordele

Stort og målbart mål: Motiverer til regelmæssig træning.
Udholdenhed: Bygger en stærk aerob kapacitet.
Fællesskab: Store løb giver en særlig stemning.

Ulemper

Skadesrisiko: Store løbemængder øger risikoen for overbelastning.
Tid: Kræver mange timers træning om ugen.
Restitution: Kroppen har brug for flere uger efter løbet.

Alternativer

Kortere distancer eller andre udholdenhedsmål:

Halvmaraton er et godt første mål.
Triathlon kombinerer tre discipliner.
10 km giver plads til fart og hyppigere konkurrencer.

Sammendrag

Maraton er 42,195 km og kræver måneders opbygning med rolige ture, en lang tur og en energistrategi. De fleste motionister bruger 3,5 til 5 timer. Byg gradvist op, test ernæringen, trap ned, og start roligt på løbsdagen.

Sammenlign priser